Walk With Fire

Walk With Fire * Mandegruppe
Walk With Fire * Mandegruppe

Walk With Fire

En af de 3 forskellige mandegrupper hos Livetssted.dk

Start nu – uden et dyrt og langt introforløb – som andre bruger det

Walk With Fire – mandegruppen hvor du møder op hver mandag aften i ulige uger fra kl. 19.30-22.30

Du har planlagt din deltagelse og skrevet møderne ind i din kalender.
Du kommer hver gang med mindre der er en “livsvigtig” grund til at melde afbud.
Du melder altid afbud i god tid hvis dette skulle ske – vi andre regner med dig!


Sådan kommer du med

Mand kontakter Thor Sejer og får en snak om hvorfor man ønsker medlemskab af Walk With Fire.
Efterfølgende inviteres nye “Prospekts” til at deltage i næstkommende møde på lige fod med de nuværende medlemmer. Efter dette møde – afgør cirklens visdom om du kan optages i gruppe og du går hjem og mærker efter i et par dage om du stadig ønsker at være med. Vi giver dig besked om du er inde eller ude.

Derefter får du et link til indmeldelse og du bliver bedt om at være venner med Thor Sejer på Facebook.
Han inviterer dig til at være med i vor FB gruppe. Og du er da fuldgyldigt medlem af Walk With Fire.


Prisen det koster

Vi betaler 200 kr. pr. måned i medlemskontingent. En del af dette går til husleje m.v. hos Livetssted.dk og resten spare vi op til brug for særlige aktiviteter i gruppen. F.eks. en weekend tur eller gæste underviser.

Der kan være max 8 medlemmer i gruppen og der er mødepligt.

I Walk With Fire skiftes vi til at planlægge programmet til en mødeaften. Dermed er vi også tovholder og dirigent på skift. Emnerne og øvelserne kan være mangeartet og de kan udspringe af egne erfaringer og kompetencer, såvel som nye ting man har lyst til at sætte sig ind i og formidle til de øvrige medlemmer.


Der er møder hver mandag aften i ulige uger undtagen på helligdage.

Til møderne kan der indlægges en pause med kaffe, te og frugt. Der er som regel te og kaffe i huset til fri afbenyttelse. Men ellers aftal det med Thor Sejer forud, hvis du har særlige ønsker til “din” mødeaften.
Dette samt de mest almindelige materialer er inkluderet i dit medlemskabet.


Du kan være både stærk, svag, blød og hård…

Mangler du et sted, hvor du kan være både stærk og svag * åben og følsom * dum og fantastisk i ærlighed sammen med andre mænd, der som dine brødre vil hjælpe og støtte dig og som “har din ryg” gennem bumpene på dit livs landevej – både når det er let og svært – ja så er Walk With Fire lige noget for dig!

Ring til Thor Sejer og få en snak på telefon: +45 21 403 487


De 10 største udfordringer som mand

  1. Afdække sit lifes purpurs, udleve det og sætte sit aftryk i verden
  2. At være mand og ikke mors dreng eller mr. nice guy
  3. Stå fast i sig selv og sin egen kerne uanset verdens tummel
  4. Holde space for sin kvinde og familie, så de kan føle sig trygge og frit folde sig ud
  5. Være den klippe som kvinden kan lade sine følelser løbe ned over uden at gå i stykker
  6. Have overblikket, sørge for at sætte nogle mål og udstikke retningen
  7. Uddelegere opgaverne og være en god konge
  8. Slås for det man tror på – kæmp for alt hvad du har kært… Vær en god kriger
  9. Dyrke livets magi, trylle og være en god magiker
  10. God kontakt med sin krop, sine følelser, kærligheden, det poetiske og lyriske – en god elsker

De 10 bud i WWF

  1. Fuld fortrolighed – alt hvad der sker på møderne / i gruppen bliver i gruppen
  2. 100% commitment – vi vil det her og vi gør det
  3. Fuld åbenhed og ærlighed – også når det er svært og gør ondt
  4. Vi siger det vi mener og vi gør det vi siger
  5. Vi overholder de aftaler vi har indgået
  6. Vi møder op hver gang og gør vort bedste
  7. Svesken på disken / lorten op på bordet – også når den lugter
  8. Vi er i gruppen fordi vi ønsker at vokse som mænd og mennesker
  9. WWF er en af de vigtigste ting i vort liv / hvis ikke den vigtigste
  10. Vi har altid hinandens ryg

Programelementer der kan komme i spil

Programmet vil bl.a. kunne indeholde traditionelle emner, øvelser, opgaver og udfordringer som det kendes fra mandegruppe arbejdet. Vi kan f.eks. arbejdet med de 4 maskuline arketyper. Jordan Petersens 12 regler for livet. No More Mr. Nice Guy. David Daida – Den maskuline mand m.v. Grænser, det at mærke dem og sige til og fra. Ærlig og sand kommunikation med udgangspunkt i Wheel Of Consent m.v.

Aktiviteter der kan forekomme

Der kan være maskuline aktiviteter i form af kropslig udfoldelser. Skydning, boksetræning, yoga, meditation, dans og bevægelse. In house aktiviteter så vel som ud af huset aktiviteter som walk and talk, bål og snak, oplevelsesture ud i landskabet og naturen, badetur, sauna tur, svedhytte, trommedans, trommecirkel m.v.

Der vil hver gang være en delingsrunde m. feedback. (Hvad rør sig i dig inden for de forskellige livsområder)

Det vil være muligt at arrangere en weekend med overnatning ifølge særlig aftale.
Enten hos Livetssted.dk eller et andet sted ude i “naturen”…


Formålet med at deltage i en mandegruppe jævnligt

Jeg var bange for andre mænd!

Jeg har igennem en stor del af mit liv rent faktisk været bange for at være sammen med andre mænd i en gruppesammenhæng.

For ca. 10 år siden fandt jeg ud af hvorfor.
Jeg var jo simpelthen opvokset med og blevet til en “mors dreng”, en “tøsedreng”, en “Mr. Nice Guy”!


Vær sammen med andre mænd uden “usund” konkurrence

Jeg kendte på dette tidspunkt ikke til at indgå i en gruppe af mænd hvor der ikke var en eller anden form for konkurrence. En opmærksomhed på hvem er stærke og hvem er svage – hele den gamle dualitets opfattelse. En opfattelse hvor du bliver vurderet, undersøgt, bedømt og ofte fordømmes af nogle i gruppen, så de kan fremhæve sig selv på din bekostning og alt dette.

Få del i mine mere end 10 års erfaringer som stifter og medlem af en Tantrisk Mandegruppe

Men så var jeg medstifter af en Tantrisk Mandegruppe, som jeg i 10 år var medlem af.
Her oplevede jeg for første gang i mit liv, samværet med andre mænd uden denne konkurrence og gamle dualitets opfattelse. Vi var en gruppe af “brødre”. Som i De Tre Musketerer – en for alle og alle for en.
Vi stod sammen, “vi havde hinandens ryg”. Vi var 100% ærlige om os selv og i forhold til hinanden. Vi sagde tingene lige ud som det var – også når “lorten på bordet lugtede”!
Sjældent har jeg oplevet et sådant stærkt og udviklende broderskab i mit liv.


Er en spirituel mandegruppe noget for dig ?

I de 10 år er der sket rigtig meget med mig og ikke mindst min spirituelle udvikling.
Netop dette er medvirkende til, at jeg for nogle måneder siden følte der måtte ske noget nyt i mit liv.
Derfor opsagde jeg mit medlemskab af denne gamle mandegruppe.
Nu oplever jeg et ønske og drive til at etablerer en ny mandegruppe med et spirituelt fokuspunkt – Man-spirit.


Tiden er også til en Walk In mandegruppe…

Lige som jeg fornemmer at tiden vi lever i er mere til en Walk In Mandegruppe. En gruppe hvor der er en fast tovholder og programplanlægger hver gang. En der er den “røde tråd” i gruppe.
Derfor er tanken at man tilmelder sig 3 mdr. af gangen og så møder op de mandage man har mulighed for det.


Kig på de 3 beskrivelser af de 3 forskellige mandegrupper.
Giv mig et ring, hvis du føler en af disse grupper er noget for dig.

Hjertelig velkommen mand: +45 21 403 487 ❤️ Thor

Se mere om Livetssted.dk her: Lokalerne!

Og om Plustantra Transformation™ og Plusliv Hypnose Coaching™